Om slægten

Mit efternavn, Bille Brahe, er sammensat af navnene fra to danske uradelsslægter, hhv. Bille og Brahe. Hvordan de er sat sammen er en lidt snørklet historie. Kort fortalt fik en gren af Billeætten tilnavnet Brahe, da Braheslægten uddøde. Jeg tilhører derfor Billeætten som denne site handler om. Da det er snævert omkring Billeætten, at jeg kan følge familien tilbage. Betegnelsen "Uradelsslægter" dækker de adelsfamilier, der kendes fra før Reformationen i 1536. (bladre)

Billeættens historie kan betragtes som en repræsentant for adskillelige familer, som på den ene eller anden måde har bidraget til vores fælles historie - og lige som dem har Billerne haft tider med medgang og modgang. Billeætten har sin storhedstid i senmiddelalderen. Fra 1448 til 1660 blev der udnævnt 15 Biller til Rigsrådet, slægten havde således sin største politiske indflydelse netop omkring Reformationen. Markant i den forbindelse står rigsråd Anders Bentsen Bille (1477 - 1555), der igennem hele Christian II regeringstid stod på særdeles god fod med Kongen. Men efter Kongens flugt skiftede han øjeblikkeligt parti til fordel for Frederik I. Udbyttet af hans politiske skift blev en markant placering i Frederik I's regeringstid med plads i rigstådet og senere med udnævnelse til en af statholderne på Sælland. Fra 1527 var han øverste høvedsmand eller mønstringsherre på Sjælland. Hans politiske opportunisme kom også frem senere, da greve Christoffer under (Grevens Fejde 1534-1536) havde indtaget hele Østsjælland og indledt belejring af Anders Billes besiddelser, Stegehus og Søholm. Efter overgivelse og forhandlinger endte Anders Bille som en af grevens nærmeste rådgivere. Først da Anders Bille blev fanget under "adelsjagten", slap hans diplomatiske evner op. Sammmen med adskillige andre adelige førtes han til Mecklenburg. Han mistede sin plads i rigsrådet og sine len - en slagen og færdig mand, skulle man tro. Men via et ægteskab med den unge Anne Lykke, broderdatter til den indflydelsesrige Jørgen Lykke, lykkedes det ham allerede i 1539 at blive genudnævnt til rigsråd. Senere fik han igen len og blev udnævnt til statholder i København. Det er sgu egentligt meget godt klaret. (bladre)

Adelens opkomst er snævert knyttet til dannelsen af en øvrighed i Danmark. Som det fremgår på min site om Danmarks historie, var adelen oprindeligt landmænd og krigere, som pga. af forpligtelsen til at deltage i krigstjeneste kunne slippe for at betale skat. I løbet af middelalderen udvikler de sig til Kongens militære magtbase og sættes skiftevis ind mod ydre fjender og bønder, som gør oprør mod de mange skatter. Men eftersom adelen besidder de militære magtmidler, kommer Kongen i afhængighedsforhold til adelen. Med Christian IV og Frederik III lykkedes det at afvæbne adelen og bringe den til fald. Under Christian IV afløser man efterhånden rostjenesten med nationale regimenter stillet direkte under Kongen, og under Frederik III indføres enevælden i 1660, hvorved den politiske magt glider over på Kongens hænder alene. Herefter bliver adelen godssamlere eller gør tjeneste under Kongen som officerer. Tillidsforholdet mellem kongemagt og de gamle familier var naturligvis brudt, og nye adelige rekruteredes fortrinsvis fra byernes borgerstand, som havde vokset sig velhavende og indflydelsesrig i takt med den øgede handel og overgangen fra naturalie til pengeøkonomi. (bladre)

Under Christian IV's tid blev der kun optaget 2 Biller i Rigsrådet. Det var navnebrødrene Anders Steensen Bille til Rosendal 1580-1633 og Anders Eriksen Bille til Damsbo 1600-1647. Hovedparten af Christian IV's råder havde gjort tjeneste ved i Danske Kancelli eller ved Hoffet. Således også Anders og Anders. Anders Steensen Bille havde en lang militær karriere som oberst ved Den Skånske Fane og udmærkede sig i Kalmarkrigen 1610 - 1628. Desuden havde han været hofjunker i 7 år. 

Anders Eriksen Bille gik i udenlandsk krigstjeneste som 19 årig hos kurfyrst Frederik af Pfalz, og tjente bl.a. i Mansfeld's felttog mod Schlesien. Han kommer til Danmark i 1627 og efter en tid som lensmand og værge for Ulrik Christian Gyldenløve bliver han 18. april 1542 udnævnt til rigsråd og rigsmarsk. Ved krigen i 1657 kæmper han for kort tid med held i Bremen, men må trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse, 24. oktober 1657, han bliver hårdt såret og taget til fange. Han dør kort efter af sine sår.

Fortsættelse følger...

Læs mere

- Om slægten
- Oprindelse, myter og realiteter
- Billernes Våben
- Slægtens forgreninger
- Hvordan Bille blev til Bille Brahe
- Billeættens stamtræ

Historien om Slægten Bille Brahe er fortalt af Preben Bille Brahe